 |
|
|
| |
Ambrosius Stub ( 1705-1758 ) fødtes på sydfyn i den lille landsby Gummerup i nærheden af Assens. Faderen ernærede sig som skrædder ved at rejse rundt på de omkringliggende herregårde, hvis herskaber Stub derfor lærte at kende allerede som barn. Med støtte fra velyndere her blev han optaget på latinskolen i Odense og siden igen på universitetet. Efter en halv snes års muntret liv i København - studier er det vel knap blevet til - vendte han tilbage til Fyn; her giftede han sig en lille gård til, men måtte tre år senere gå fra gården. Frem til 1742 gjorde han herefter, adskilt fra familien, tjeneste som kammerjunker hos Niels Juel på Valdemar Slot på Tåsinge, først som hjælper ved dennes lidt fordægtige handel på Ærø, senere som skriver og sekretær, idet han blev indlogeret på slottet.
Ikke langt fra Valdemar Slot står den kendte Ambrosius-eg, en 700-årig kæmpe, der har fået sit navn efter digteren, der bl.a. var kendt for " Den kedsom vinter gik sin gang ".
I 1742 flyttede Stub til Odense med familien, hvor han ernærede sig ved tilfældigt skrivearbejde, samtidig med at han vistnok fik sin gang på byens vinstuer og iøvrigt fartede rundt på de gamle herregårde. Efter hustruens død i 1747 opløstes familien, og han tog igen ned til Niels Jul på Valdemar Slot, der nu var blevet kammerherre, for en årsløn på 50 rdl. gik han herremanden til hånde, deltog i dennes fester, rejste med ham (og tre lakajer) til København på den årlige morskabstur om efteråret, men holdt sig vistnok ellers mest til domestikkerne og andre godtfolk. I 1752 blev han imidlertid sat på porten efter at have besvangret end af sognets piger. Han flyttede til Ribe, hvor gamle studiefæller fra tiden i København skaffede ham et lille job som lærer for 16 børn. Her levede han sine sidste år i et lejet kammer og døde i 1758 fattig og fysisk nedbrudt. |
|
|
| |
| |
| |
|