Kan vi hjælpe

Oversigten

Presserummet

 
         
 

Fødehjemmet i Gummerup

 
 

På Krogen 5 i Gummerup på sydfyn fødtes Ambrosius Stub i året 1705. Digterens fødested, var et beskedent, men pynteligt lille bindingsværksgård, med gadeport og gårdsplads som ligger der endnu omend stærkt ombygget i den lille landsby, i det sydøstlige hjørne af de fynske alper.
Det fremstår dog ikke længere som på hans tid. Længerne blev således revet  ned i 1933 og 1961, og det gamle stuehus har fået ny grundmur, nyt tag og vinduer.
Men her fødtes han som søn af skrædder Christoffer Pedersen Stub og Christence Ibsdatter. Faderen havde sit arbejde på de omliggende herregårde, og familie fik derved berøring med godsejerfamilierne i nabolaget.
En ung dame fra disse kredse Marie Dorthea Charisius fra Herregården Brahesholm var hans gudmoder, og ved opkaldelsen efter hendes afdøde fader fik han sit stadslige fornavn. Hun har utvivlsomt vist ham interesse, og efter hendes tidlige død blev hendes søn Christian de Stockfleth i mange år hans velynderske.
Ambrosisus Stub har i disse kredse i sin barndom og første ungdom tilegnet sig den finhed og selskabelige kultur, som senere gjorde det let og naturligt for ham at omgås de bedste kredse. På den anden side kan det indblik, han fik i det lette liv, der levedes på herregårdene, havde indvirket uheldigt på hans karakter ved at foregøgle ham en tilværelse, som han ikke havde nogen mulighed for at realisere.
Bemærk mindestenen ved Stubs fødehjem.

 
 
 
 
webdesign: KRAFTnewmedia.dk