Ambrosius Stub rejste væk, så langt væk som Ribe hvor nogle hjælpsomme venner fra studentertiden i Odense skaffede ham 16 elever til en pogeskole.
Her levede han fattig, syg og glemt i et kammer hos en sadelmager Jens Hansen. Han var meget plaget af ledegigt og andre skrøbeligheder.
Han døde i Bispegården i Ribe den 15. juli 1758, 53 år gammel. Men hans eftermæle består, gennem hans endnu skattede sange og salmer. I litteraturhistorien kaldes han for rokokodigter, men livet var ikke lutter rokokostil, hverken for ham selv eller hans familie. |
